profmakeup shows og foredrag.
Firma Event
Dine medarbejdere er dit firmas ansigt udadtil!
Mange virksomheder bruger mange penge på identitet, logo, reklamer, butiksindretning, firmapåklædning til sælgere og servicemedarbejdere. Men hvem tænker på, hvilken udstråling den enkelte medarbejder har? Ser de trætte og uoplagte ud, eller udstråler de friskhed og energi?
Kunderne vurderer din virksomhed ud fra mange kriterier, men det personlige møde med dine medarbejdere er det, der giver størst indtryk – og det kan du udnytte aktivt som virksomhed.
Makeup er kommunikation;
Når vi møder andre mennesker, vurderer vi hurtigt og instinktivt deres personlighed og ressourcer. Møder vi en sælger, der ser træt ud (uden at hun/ han nødvendigvis er det), vil vi ubevidst sætte spørgsmålstegn ved virksomhedens professionalisme. Et uoplagt udseende kan i værste fald svække kundens tillid til en virksomheds kompetencer!
Vær derfor bevidst om, hvilke signaler firmaets medarbejdere udstråler, og bliv bedre til at vise, at I er energiske og servicemindede!
Et frisk og energisk udseende har indflydelse på den generelle udstråling. Personer, der har fået et nyt look i hår, makeup og tøj, smiler mere, retter sig op og bliver mere udadvendt. Det giver energi at se frisk og godt ud. Det gælder både mænd og kvinder.
Giv dine medarbejdere og eller dine kunder en oplevelse
Lad profmakeup.com give dit firma en inspirerende saltvandsindsprøjtning og en eventyrlig oplevelse med et makeup-show eller en personlig DVD.
Kontakt Gitte Lindgren, profmakeup.com og hør mere om, hvordan vi kan give dine medarbejdere et frisk ansigt udadtil og hvordan vi kan lave interessante events for dine kunder.
